Hvad er prisen for en boligadvokat?

Hvad er prisen for en boligadvokat?

Boligadvokaten er en af de udgifter, du aldrig må spare væk, når du køber dit nye hjem. Prisen svinger fra advokat til advokat, men der er masser af muligheder for kompetent hjælp til få penge, og det er din eneste mulighed for fuld juridisk tryghed i handlen.

Når du endelig har fundet dit drømmehjem, kan det føles omsonst at kaste nogle tusinde kroner efter en boligadvokat, men hvis du kigger på det samlede billede, udgør de få tusinde kroner en meget lille del af det budget, der er nødvendigt for at købe et hjem – og det er alle pengene værd.

“Du risikerer at løbe ind i en økonomisk fælde efter overtagelse, hvor du ikke er juridisk dækket og derfor selv hæfter for regningen,” fortæller boligadvokat Javed Aslam fra boligadvokat.dk og fortsætter: “Det kan undgås, hvis du har fået en boligadvokat til at gennemgå sagen for dig, og samtidig får du det fulde overblik over de ting, der venter dig fremadrettet, hvis du køber boligen.”

Men når vi siger få tusinde kroner for en boligadvokat, hvad mener vi så – hvad er prisen reelt?

“Der er masser af billige boligadvokater på markedet, uanset hvor i landet du bor,” forklarer Javed Aslam. “Hos eboligadvokat tilbyder vi faste priser på køberrådgivning, og du kan maksimalt ende med at betale 6.750 kr. for et huskøb – og det er vel at mærke kun, hvis handlen rent faktisk går igennem.”

Går handlen ikke igennem, arbejder eboligadvokat efter princippet no cure, no pay, hvilket betyder, at du ikke skal betale, hvis handlen går i vasken – og det er der mange advokater, der gør.

Når du går på jagt efter den rette boligadvokat, kan du med fordel vælge én, der er certificeret af Danske BOLIGadvokater. Det betyder nemlig, at de er underlagt en række krav, der sikrer dig den bedst mulige service.

Oliebehandling – silkemat overflade til dit gulv

Oliebehandling - silkemat overflade til dit gulv

GulvKanonen kan både give dit gulv oliebehandling samt rådgive dig i vedligeholdelse.

gulvkanonen.dk kan du læse om, hvordan oliebehandling giver en silkemat overflade til dit gulv, der samtidig er modstandsdygtig over for snavs og slid. Under behandlingen vil olien trænge ned i træets porer og fremhæve træets naturlige glød. Vælger du at behandle dit trægulv med olie, vil du opleve, at det får en slidstærk overflade, samtidig med at olien fremhæver træets naturlige struktur og årer.  

Behandling med hvidpigmenteret olie

Den hvidpigmenterede kan anvendes på ludbehandlede, lyse træsorter, hvis du ønsker at fremhæve det hvide look. Denne behandlingsform giver en silkemat overflade, der er modstandsdygtig over for snavs, hvilket gør det let at vedligeholde gulvet.

Almindelig oliebehandling

Vælger man at give gulvet en almindelig oliebehandling (dvs. med olie, der ikke er hvidpigmenteret), vil man ikke opnå en lige så stærk overflade som ved at behandle med lak, men den vil til gengæld være nem at friske op dér, hvor der bliver mere slidt. Eksempelvis rundt om spise- eller sofabordet.

Vedligeholdelse af oliebehandlet trægulv

Et oliebehandlet trægulv bør fejes med en blød kost eller støvsuges. Sørg for at støvsugeren har et børstemundstykke på med bløde børster, inden du går i gang, da du på den måde undgår at ridse gulvet.

Når du har fejet eller støvsuget gulvet, bør du vaske det med vand tilsat sæbespåner eller en anden plejende sæbe, der er fremstillet til rengøring af olierede trægulve. Brug så lidt vand som muligt, da trægulve generelt er følsomme over for fugt og vand. Husk at tørre gulvet af, efter det er vasket. Bliver gulvet slidt at se på, kan det friskes op med en egnet plejeolie. 

På hjemmesiden kan du se priser, spørgsmål og svar samt udtalelser fra kunder. Fx kan du se fordelene ved oliebehandling, som bl.a. er, at du kan nøjes med at påføre plejeolie de steder, gulvet er slidt.